Varmeterapi
Moxibustion eller moxa er en form for varmeterapi, hvor en form af tørret asiatisk gråbynke afbrændes og tilfører kroppen varme og skaber bevægelse i energien.
Behandlingsformen har sin oprindelse i det nordlige og kolde Kina, hvor man i de områder blev opmærksom på varmes påvirkning på krop og sind. Den viden blev kombineret med YinYang teorien, Qi og meridianpunkterne, for at skabe en behandlingsform som kunne styrke kroppen mod kuldepåvirkningerne fra de kolde omgivelser og opretholde balancen mellem de modstridende elementer (kulde og varme – YinYang koncept).
Moxa påvirker og styrker den bevægende og varme energi
Klassisk set har moxa været brugt sammen med eller på lige fod med akupunktur. Hvor akupunktur typisk er en behandlingsform som opløser blokeringer og ubalancer i kroppen, er moxa mere opbyggende. Varmen fra afbrændingen trænger længere ind end anden varmeterapi og nære blodet, bevæger energien i meridianerne og uddriver kulde og negative energier. Moxa påvirker og styrker den bevægende og varme energi (Yang Qi), som vores krop bruger til at omdanne alle inputs i kroppen og sind (mad, viden og indtryk) til næring og kroppens byggesten (Yin Qi).
Derfor er moxa en vigtig behandlingsform og indgår i de sammenhæng i behandlingen på lige fod med akupunktur. Behandling med moxa giver en behagelig opvarmning af kroppen og føles ofte meget afslappende, som mange døsen hen. Moxa kan også benyttes som en del af massage behandling.